Fremtiden for engelsk sprog

"[engelsk] breder sig, fordi det er udtryksfuldt og nyttigt." — The Economist

I den moderne globaliserings igangværende tilstand er sproget blevet en barriere, der ikke kan ignoreres. På et tidspunkt i nyere historie troede nogle, at kinesisk kunne blive fremtidens sprog, men i dag eksisterer Kina som verdens største engelsktalende befolkning. Engelsk kommunikation blomstrer med nogle af verdens største og mest disruptive virksomheder baseret i engelsktalende lande, så det er ingen overraskelse, at international kommunikation er meget afhængig af, at engelsk er et fælles grundlag.

Så det er officielt, engelsk er kommet for at blive. Men det betyder ikke, at vi vil være i stand til at genkende det om 100 år.

Det engelske sprog er en dynamisk organisme, der har gennemgået mange tilfælde af transformation, og vil fortsætte med at gøre det. Efterhånden som engelsk bliver mere og mere anerkendt som værende universelt, vil det undergå ændringer for bedre at passe til dets rolle som internationalt sprog. Implikationerne for andre kulturer er store, men implikationerne for selve det engelske sprog er også radikale.

Hvad kan fortiden sige om fremtiden?

Historisk set er engelsk blevet forenklet gang på gang, så det, vi formelt skriver og taler i dag, ikke ligner meget eller lyder meget som den traditionelle angelsaksiske form. Sproget har løbende fået nye karakteristika, hovedsageligt afledt af det faktum, at størstedelen af ​​den engelsktalende befolkning ikke er hjemmehørende i det. I 2020 er det kun blevet forudsagt 15 % af den engelsktalende befolkning vil have engelsk som modersmål.

Dette er aldrig gået tabt for sprogforskere. I 1930 udviklede den engelske sprogforsker Charles K. Ogden, hvad han kaldte "Basic English", består af 860 engelske ord og designet til fremmedsprog. Selvom det ikke holdt fast på det tidspunkt, er det siden blevet en stærk indflydelse for "Simplified English", som er den officielle dialekt for engelsk teknisk kommunikation, såsom tekniske manualer.

Der er en række grunde til, at forenklet engelsk er afgørende for teknisk kommunikation. Når man overvejer fordelene ved indholdsstrategi, skal man overveje betydningen af ​​genbrug af indhold. Genbrug, som det viser sig, er også gavnligt for oversættelsesprocessen.

Oversættelse af indhold er ingen ringe omkostning, men virksomheder kan reducere denne udgift drastisk gennem genbrug. Ved genbrug køres indhold gennem oversættelseshukommelsessystemer (TMS), som identificerer indholdsstrenge (tekst), der allerede er oversat. Denne mønstertilpasning reducerer i høj grad omfanget af processen og omtales som et aspekt af "intelligent indhold". Derfor vil reduktion af sproget og begrænsning af de anvendte ord også føre til besparelser i tid og omkostninger, når det kommer til oversættelse, især ved brug af disse TMS'er. En uundgåelig konsekvens af forenklet engelsk er det almindelige og gentagne sprog i indholdet; omend konstruktiv gentagelse, men ligeså kedeligt.

In Håndtering af virksomhedsindhold, Charles Cooper og Anne Rockley går ind for fordelene ved "konsistent struktur, konsekvent terminologi og standardiserede skriveretningslinjer". Selvom disse fordele er ubestridelige, er det en aktiv formindskelse af det engelske sprog, i det mindste i forbindelse med kommunikation.

Det skræmmende spørgsmål bliver så, hvordan vil engelsk se ud i fremtiden? Er dette det engelske sprogs død?

Berigelsen af ​​et nyt engelsk

Det engelske sprog er i øjeblikket ved at blive formet af fremmedtalende, og vores behov for kommunikation med dem. EN dybt studie af fem sprog udført af John McWhorter foreslog, at når et stort antal fremmedtalende lærer et sprog ufuldkomment, er det at gøre op med unødvendige grammatikstykker et nøgleelement i udformningen af ​​sproget. Den dialekt, de taler, kan således opfattes som en enklere udgave af sproget.

McWhorter bemærker dog også, at enklere eller "anderledes" ikke er synonymt med "værre". I en livlig TED Talk, Txting er dræbende sprog. JK!!!, han forgrenede sig væk fra diskussionen om, hvad ikke-modersmålstalende har gjort med sproget, for at rette opmærksomheden mod, hvad teknologien har gjort ved sproget. Han hævder, at sms'er er bevis på, at unge i dag "udvider deres sproglige repertoire".

McWhorter beskriver dette som "fingret tale" - noget helt andet end formel skrift - at det, vi er vidne til gennem dette fænomen, faktisk er en "emergent kompleksitet" af det engelske sprog. Dette argument placerer enklere engelsk (hvilket sms'er nemt kan defineres som) som det modsatte af et fald. I stedet er det berigelse.

For McWhorter repræsenterer tekstens dialekt en ny form for sprog med en helt ny struktur. Er det ikke også det, vi er vidne til med forenklet engelsk? Hvad McWhorter markant påpeger er, at der er mere end ét aspekt af det moderne liv, der ændrer det engelske sprog, men dets dynamik kan være en positiv ting. Han går så langt som at kalde sms'er for et "sprogligt mirakel".

McWhorter er ikke den eneste, der ser denne transformation i et positivt lys. Vende tilbage til begrebet et universelt eller internationalt sprog, The Economist argumenterer for, at selvom sprog kan forenkle, fordi det breder sig, "spreder det sig, fordi det er udtryksfuldt og nyttigt".

De globale konsekvenser for fremtiden for engelsk

Grundlæggende redaktør af Futuristen magasin skrev i 2011 at konceptet med et enkelt universelt sprog er fantastisk med vidunderlige muligheder for forretningsforbindelser, men virkeligheden er, at prisen på grunduddannelse ville være absurd. Alligevel virker det ikke så langt ude, at transformationen af ​​det engelske sprog kan hjælpe med en naturlig fremgang i retning af et accepteret enkeltsprog. Og det kan godt være en engelsk, som vi ikke længere ville genkende i de kommende århundreder. Måske George Orwells begreb om nysprog er faktisk i horisonten.

Men forestillingen om, at kun ét sprog ville blive talt, tager ikke højde for de forskellige måder, som ikke-modersmålstalere tilpasser sig engelsk. For eksempel er EU's Revisionsret gået så langt som at offentliggøre en stil guide at adressere de problematiske EU-ismer, når det kommer til at tale engelsk. Vejledningen indeholder et underafsnit i introduktionen med titlen "Betyder det noget?" der skriver:

De europæiske institutioner er også nødt til at kommunikere med omverdenen, og vores dokumenter skal oversættes – begge opgaver, der ikke lettes ved brug af terminologi, der er ukendt for modersmål, og som enten ikke optræder i ordbøger eller vises for dem med en forskellig betydning.

Som svar på denne vejledning, The Economist bemærket, at misbrug af sprog, der stadig bliver brugt og forstås overarbejde, ikke længere er misbrug, men en ny dialekt.

As The Economist påpegede, "sprogene falder ikke rigtigt", men de ændrer sig. Uden tvivl er engelsk ved at ændre sig, og af en række gyldige grunde kan vi være bedre stillet til at acceptere det i stedet for at bekæmpe det.