Dataejerskab: Brugere får adgang til datakontrol i en informationsalder

• Forfatter:
• Forfatter navn

  Quantumrun Foresight
• Januar 27, 2022

Oversigt over indsigt

Den digitale æra er præget af en voksende debat om dataejerskab, hvor forbrugere kræver kontrol over deres data, og teknologivirksomheder er afhængige af disse data til deres drift. Værdien af ​​data anerkendes af både virksomheder, hackere og kreditvurderingsfirmaer, hvilket fører til bekymringer om dataforbrug, privatliv og portabilitet. Som svar er der opfordringer til regler, der giver kunderne direkte ejerskab til deres data, øget uddannelse i digital færdighed og investeringer i den private sektor i cyberforsvar, alt sammen med det formål at skabe et mere sikkert og etisk digitalt miljø.

Dataejerskabskontekst

Den digitale tidsalder er drevet af data. Men hvem ejer disse data - de teknologiske virksomheder, der indsamler og miner data, eller de forbrugere, der genererer data, som disse virksomheder indsamler? Debatten om dataejerskab får større opmærksomhed. Brugere kræver kontrol over deres data, mens globale teknologivirksomheder har brug for disse data for at fungere. 

Onlinedata kan beskrives som et biprodukt af en forbrugers onlineaktiviteter. Dataejerskab er et begreb, der beskriver, hvem der ejer data, har ret til at sælge data, markedsføre data og bruge produktdata. Data er værdifulde. Virksomheder driver daglige forretninger ved at indsamle, opbevare, manipulere, bruge og sælge data.

For eksempel driver kreditvurderingsfirmaer deres virksomheder ved hjælp af data genereret fra folks økonomiske aktiviteter og beskæftigelseshistorier. Nytten af ​​data er en primær årsag til, at dygtige hackere årligt genererer millioner fra at stjæle og sælge personlige data. I mellemtiden definerer begrebet dataejerskab, hvor værdifulde disse data kan være. En undersøgelse foretaget af IBM indikerede, at 81 procent af forbrugerne svarede, at de havde øget bekymring over, hvordan deres data bruges online. 

Forstyrrende påvirkning

En persons data kan være af værdi for en anden. Stort set alle virksomheder beskæftiger sig med bestemte mængder data. Data kan tjene penge; det kan endda betragtes som internettidens nye valuta. Data kan sælges direkte for penge, selv før nogen analyser eller manipulation udføres. Den reelle værdi af data ses dog gennem dataanalyse. Datamarkedsføring gør det muligt for datamæglere at bringe deres data til markedet. Men overvejelserne om dataejerskab kan begrænse eller kræve visse tilladelser, før datamarkedsføring eller -salg udføres.

Virksomheder gør allerede forsøg på at omdefinere grundreglerne omkring databrug, før brugernes bekymringer og lovgivningsmæssige handlinger fremsætter regler. For eksempel lavede Facebook en hvidbog om dataportabilitet. Google introducerede en funktion, der giver brugeren mulighed for at downloade deres data. Men en stor udfordring er upraktisk dataportabilitet for brugere, der ønsker en hurtigere måde at skifte mellem platforme. Selvom dette stadig er et problem, har Apple, Twitter, Microsoft, Google og Facebook introduceret et kollektivt initiativ, Data Transfer Project, for nem flytning af data mellem platforme.

Det kan være muligt at lave regler, der giver kunderne direkte ejerskab til deres data. Internetobservatører mener, at en mulig måde at løse problemerne med dataejerskab på er via en omfattende privatlivsregning eller meningsfuld, storstilet Gig Tech-regulering. En af de hidtil mest omfattende lovgivningsmæssige tiltag er den europæiske generelle databeskyttelsesforordning (GDPR), der blev offentliggjort i 2016. GDPR leverer bærbare data, som giver borgerne et større digitalt bureau. I januar 2020 oprettede Californien California Consumer Privacy Act (CCPA). CCPA giver beboerne ret til at vide, hvilke data om dem, der er blevet indsamlet, retten til at slette dataene og stoppe salget af deres data.

Implikationer af dataejerskab

Bredere implikationer af dataejerskab kan omfatte:

• Offentligheden kræver og kræver, at enkeltpersoner har større kontrol over, hvordan private data indsamles og bruges af private og offentlige organisationer.
• Skabelsen af ​​stadig mere moderniserede regler og kontrolforanstaltninger for at forbedre dataetikken i den private sektor.
• Øget undervisningsmateriale, der undervises i skoler og onlinemedier, der informerer offentligheden om, hvordan deres data skabes, opbevares og bruges online.
• Øgede investeringer i den private sektor i udvikling af cyberforsvar, der effektivt kan give databeskyttelse. Disse investeringer vil se særlig indpas i de finansielle tjenesteydelser og sundhedssektoren.
• En øget vægt på undervisning i digital læsefærdighed, hvilket resulterer i et samfund, der er mere informeret og i stand til at beskytte deres personlige oplysninger online.
• Behovet for massive datacentre falder, hvis enkeltpersoner har mere kontrol over deres data.
• Forbrugere boykotte virksomheder og tjenester, der ikke tillader dem at kontrollere, hvordan deres data bruges.

Spørgsmål at overveje

• Tror du, at ideer såsom en offentlig databank reguleret af regeringen kunne være en løsning på dataejerskab?
• Tror du, det er muligt at give hver enkelt person deres data til at omgå gatekeepere såsom kreditvurderingsbureauer?