Digitalt indholds skrøbelighed: Er det overhovedet muligt at bevare data i dag?

• Forfatter:
• Forfatter navn

  Quantumrun Foresight
• November 9, 2021

Selvom den digitale tidsalder bugner af muligheder, byder den på betydelige udfordringer, herunder bevarelse og sikkerhed af digitalt indhold. Konstant udvikling af teknologi, underudviklede datahåndteringsprotokoller og digitale filers sårbarhed over for korruption kræver en samordnet reaktion fra alle sektorer af samfundet. Til gengæld kan strategiske samarbejder og kontinuerlige teknologiske forbedringer inden for digital content management fremme økonomisk vækst, opkvalificere arbejdsstyrken og drive bæredygtig teknologiudvikling.

Kontekst for skrøbelighed af digitalt indhold

Informationsalderens fremkomst har givet os unikke udfordringer, som vi ikke havde forestillet os for et par årtier siden. For eksempel udgør den konstante udvikling af hardware, software og kodningssprog, der bruges til cloud-baserede lagersystemer, en betydelig hindring. Efterhånden som disse teknologier ændrer sig, øges risikoen for, at forældede systemer bliver inkompatible eller endda holder op med at fungere, hvilket bringer sikkerheden og tilgængeligheden af ​​de data, der er lagret i dem, i fare. 

Derudover er protokollerne til at håndtere, indeksere og dokumentere de enorme mængder data, der er lagret i eksisterende databaser, stadig i deres vorden, hvilket rejser centrale spørgsmål om datavalg og prioritering til backup. Hvilken slags data prioriterer vi til opbevaring? Hvilke kriterier skal vi bruge til at bestemme, hvilken information der er af historisk, videnskabelig eller kulturel værdi? Et højt profileret eksempel på denne udfordring er Twitter Archive at the Library of Congress, et initiativ lanceret i 2010 for at arkivere alle offentlige tweets. Projektet sluttede i 2017 på grund af den stadigt stigende mængde af tweets og vanskeligheden ved at administrere og gøre sådanne data tilgængelige.

Mens digitale data ikke står over for de fysiske nedbrydningsproblemer, der er forbundet med bøger eller andre fysiske medier, kommer de med sit eget sæt af sårbarheder. En enkelt korrupt fil eller en ustabil netværksforbindelse kan slette digitalt indhold på et øjeblik, hvilket understreger skrøbeligheden af ​​vores online videnlager. Garmin Ransomware-angrebet i 2020 tjener som en skarp påmindelse om denne sårbarhed, hvor et enkelt cyberangreb forstyrrede virksomhedens drift på verdensplan og påvirkede millioner af brugere.

Forstyrrende påvirkning

På lang sigt kan de skridt, som biblioteker, depoter og organisationer som FN's Uddannelses-, Videnskabelige og Kulturelle Organisation (UNESCO) tager for at strømline digital databevaring, have dybtgående konsekvenser. Samarbejde mellem disse enheder kan resultere i skabelsen af ​​mere robuste backup-systemer, der giver en beskyttelse for verdens akkumulerede digitale viden. Da sådanne systemer forbedres og bliver mere udbredte, kan det betyde, at kritisk information forbliver tilgængelig på trods af tekniske problemer eller systemfejl. Google Arts & Culture-projektet, der blev indledt i 2011 og stadig er i gang, demonstrerer et sådant samarbejde, hvor digital teknologi bruges til at bevare og gøre enorme mængder af kunst og kultur tilgængelige globalt, hvilket effektivt fremtidssikrer menneskehedens kulturarv.

I mellemtiden er det stigende fokus på at adressere cybersikkerhedsrisici forbundet med cloud-baserede systemer afgørende for at bevare offentlighedens tillid og sikre integriteten af ​​lagrede data. Løbende fremskridt inden for cybersikkerhed kan føre til udvikling af mere sikker cloud-infrastruktur, reducere risikoen for databrud og øge tilliden til digitale systemer. Et eksempel på dette er Quantum Computing Cybersecurity Preparedness Act af den amerikanske regering, som kræver, at agenturer går over til systemer, der modstår selv de mest kraftfulde kvantecomputerangreb.

Desuden har de løbende opgraderinger og forbedringer i digitale infrastrukturer konsekvenser ud over sikkerhed. De kan påvirke juridiske landskaber, især hvad angår intellektuelle ejendomsrettigheder og databeskyttelse. Denne udvikling kan kræve ændringer af eksisterende retlige rammer eller udvikling af nye love i det hele taget, hvilket vil påvirke både den private og den offentlige sektor.

Implikationer af digitalt indholds skrøbelighed

De bredere konsekvenser af digitalt indholds skrøbelighed kan omfatte:

• Regeringer investerer kraftigt i cloud-systemer, herunder ansættelse af flere it-professionelle for at sikre, at offentlige data er sikret.
• Biblioteker, der vedligeholder gamle manuskripter og artefakter, investerer i teknologier, der ville give dem mulighed for at have en online backup.
• Cybersikkerhedsudbydere opgraderer konstant deres produkter mod stadig mere komplekse hackingangreb.
• Banker og andre informationsfølsomme organisationer, der har brug for at sikre datanøjagtighed og gendannelsesmuligheder, når de står over for mere sofistikerede cyberangreb.
• En øget interesse for digital bevaring fører til flere investeringer i teknologiuddannelse, hvilket resulterer i en opkvalificeret arbejdsstyrke, der er parat til at tackle fremtidige digitale udfordringer.
• Nødvendigheden af ​​at balancere databevaring med miljømæssig bæredygtighed, der driver innovationen af ​​energieffektive datalagringsteknologier, der bidrager til reduktionen af ​​kulstofemissioner i it-sektoren.
• Et udbredt tab af kritisk information over tid, hvilket fører til betydelige huller i vores kollektive historiske, kulturelle og videnskabelige viden.
• Potentialet for, at digitalt indhold går tabt eller manipuleres, hvilket fremmer mistillid til online informationskilder, hvilket påvirker den politiske diskurs og den offentlige meningsdannelse.

Spørgsmål at overveje

• Synes du, det er vigtigt at have et online lager af vores civilisations væsentlige oplysninger? Hvorfor eller hvorfor ikke?
• Hvordan sikrer du, at dit personlige digitale indhold bevares?