Desinformation og hackere: Nyhedssider kæmper med manipulerede historier

BILLEDKREDIT:
Image credit
iStock

Desinformation og hackere: Nyhedssider kæmper med manipulerede historier

Desinformation og hackere: Nyhedssider kæmper med manipulerede historier

Underoverskriftstekst
Hackere overtager administratorsystemer for nyhedsorganisationer for at manipulere information, og skubber oprettelsen af ​​falsk nyhedsindhold til næste niveau.
    • Forfatter:
    • Forfatter navn
      Quantumrun Foresight
    • Oktober 5, 2022

    Oversigt over indsigt

    Falske nyheder tager nu en uhyggelig drejning, da udenlandske propagandister og hackere infiltrerer velrenommerede nyhedswebsteder og ændrer indhold for at sprede vildledende historier. Disse taktikker truer ikke kun troværdigheden af ​​mainstream-medier, men udnytter også kraften i falske fortællinger til at sætte skub i online propaganda og informationskrigsførelse. Omfanget af disse desinformationskampagner strækker sig til at skabe AI-genererede journalistpersonaer og manipulere sociale medieplatforme, hvilket opfordrer til en øget respons inden for cybersikkerhed og indholdsverifikation.

    Desinformation og hackers kontekst

    Udenlandske propagandister er begyndt at bruge hackere til at udføre en unik form for spredning af falske nyheder: infiltrering af nyhedswebsteder, manipulation med data og udgivelse af vildledende online nyhedshistorier, der udnytter disse nyhedsbureauers betroede omdømme. Disse nye desinformationskampagner har potentialet til langsomt at udhule den offentlige opfattelse af mainstream-medier og nyhedsorganisationer. Nationalstater og cyberkriminelle hacker forskellige medier for at plante falske historier som en taktik i online propaganda.

    For eksempel var der i 2021 rapporter om, at Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU, gennemførte hackingkampagner på desinformationssider som InfoRos og OneWorld.press. Ifølge højtstående amerikanske efterretningsembedsmænd stod GRU's "psykologiske krigsførelsesenhed", kendt som Unit 54777, direkte bag en desinformationskampagne, der inkluderede falske rapporter om, at COVID-19-virussen blev lavet i USA. Militære eksperter frygter opdigtede historier, der udgiver sig for at være rigtige nyheder, vil modnes til våben i informationskrigsførelse, designet til at forstærke folks vrede, angst og frygt.

    I 2020 rapporterede cybersikkerhedsfirmaet FireEye, at Ghostwriter, en desinformationsfokuseret gruppe baseret i Rusland, har skabt og formidlet opdigtet indhold siden marts 2017. Gruppen fokuserede på at bagtale den militære alliance NATO (North Atlantic Treaty Organisation) og amerikanske tropper i Polen og de baltiske stater. Gruppen offentliggjorde manipuleret materiale på tværs af sociale medier, herunder falske nyhedswebsteder. Derudover observerede FireEye, at Ghostwriter hackede indholdsstyringssystemer for at sende deres egne historier. De spredte derefter disse falske fortællinger gennem forfalskede e-mails, opslag på sociale medier og brugergenererede udtalelser på andre websteder. De vildledende oplysninger omfatter:

    • Det amerikanske militærs aggression,
    • NATO-tropper spreder coronavirus, og
    • NATO forbereder sig på en fuldskala invasion af Hviderusland.

    Forstyrrende påvirkning

    En af de nyere slagmarker for hacker-desinformationskampagner er Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Pro-Kremlin Komsomolskaya Pravda, en russisksproget tabloid baseret i Ukraine, hævdede, at hackere havde pillet ved og publicerede en artikel på avisens websted, hvori det stod, at næsten 10,000 russiske soldater var døde i Ukraine. Komsomolskaya Pravda meddelte, at dens administratorgrænseflade var hacket, og tallene blev manipuleret. Selvom det ikke er bekræftet, hævder fremskrivninger fra amerikanske og ukrainske embedsmænd, at de "hackede" tal kan være nøjagtige. I mellemtiden har den russiske regering siden sit første angreb på Ukraine tvunget uafhængige medieorganisationer til at lukke og vedtaget ny lovgivning, der straffer journalister, der modsætter sig dens propaganda. 

    I mellemtiden har de sociale medieplatforme Facebook, YouTube og Twitter annonceret, at de havde fjernet opslag, der var rettet mod desinformationskampagner mod Ukraine. Meta afslørede, at de to Facebook-kampagner var små og i deres tidlige stadier. Den første kampagne indebar et netværk af næsten 40 konti, sider og grupper i Rusland og Ukraine.

    De skabte falske personaer, der inkluderede computergenererede profilbilleder for at se ud, som om de var uafhængige nyhedsreportere med påstande om, at Ukraine var en mislykket stat. I mellemtiden blev mere end et dusin konti knyttet til kampagnen forbudt af Twitter. Ifølge virksomhedens talsmand stammer regnskaberne og links fra Rusland og var designet til at påvirke den offentlige debat om Ukraines igangværende situation gennem nyhedshistorier.

    Implikationer af desinformation og hackere

    Bredere implikationer af desinformation og hackere kan omfatte: 

    • Stigning i AI-genererede journalister, der foregiver at repræsentere legitime nyhedskilder, hvilket fører til mere desinformation oversvømmelser online.
    • AI-genererede udtalelser og kommentarer, der manipulerer folks meninger om offentlige politikker eller nationale valg.
    • Sociale medieplatforme investerer i algoritmer, der identificerer og sletter falske nyheder og falske journalistkonti.
    • Nyhedsfirmaer, der investerer i cybersikkerhed og data- og indholdsverifikationssystemer for at forhindre hackingforsøg.
    • Desinformationssider bliver manipuleret af hacktivister.
    • Stigning i informationskrigsførelse mellem nationalstater.

    Spørgsmål at overveje

    • Hvordan sikrer du, at dine nyhedskilder er verificerede og legitime?
    • Hvordan kan folk ellers beskytte sig selv mod opdigtede nyhedshistorier?

    Indsigtsreferencer

    Følgende populære og institutionelle links blev refereret til denne indsigt: