Medicinsk dis/misinformation: Hvordan forhindrer vi en infodemi?

BILLEDKREDIT:
Image credit
iStock

Medicinsk dis/misinformation: Hvordan forhindrer vi en infodemi?

Medicinsk dis/misinformation: Hvordan forhindrer vi en infodemi?

Underoverskriftstekst
Pandemien producerede en hidtil uset bølge af medicinsk des/misinformation, men hvordan kan det forhindres i at ske igen?
    • Forfatter:
    • Forfatter navn
      Quantumrun Foresight
    • November 10, 2022

    Oversigt over indsigt

    Den nylige stigning i misinformation om sundhed, især under COVID-19-pandemien, har omformet folkesundhedsdynamikken og tilliden til medicinske myndigheder. Denne tendens fik regeringer og sundhedsorganisationer til at lægge strategier mod spredningen af ​​falske sundhedsoplysninger, idet de lagde vægt på uddannelse og gennemsigtig kommunikation. Det udviklende landskab for digital informationsformidling stiller nye udfordringer og muligheder for folkesundhedspolitik og -praksis, hvilket understreger behovet for årvågne og tilpasningsdygtige reaktioner.

    Medicinsk dis/misinformation kontekst

    COVID-19-krisen førte til en stigning i cirkulationen af ​​infografik, blogindlæg, videoer og kommentarer gennem sociale medieplatforme. Imidlertid var en betydelig del af disse oplysninger enten delvist nøjagtige eller helt falske. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) identificerede dette fænomen som en infodemi, og karakteriserede det som den udbredte spredning af vildledende eller forkert information under en sundhedskrise. Misinformation påvirkede enkeltpersoners helbredsbeslutninger, og fik dem i retning af ubeviste behandlinger eller mod videnskabeligt understøttede vacciner.

    I 2021 eskalerede spredningen af ​​medicinsk misinformation under pandemien til alarmerende niveauer. US Office of the Surgeon General anerkendte dette som en stor folkesundhedsudfordring. Folk videregav, ofte ubevidst, denne information til deres netværk, hvilket bidrog til den hurtige spredning af disse ubekræftede påstande. Derudover begyndte adskillige YouTube-kanaler at promovere ubeviste og potentielt skadelige "kure", uden nogen solid medicinsk opbakning.

    Virkningen af ​​denne misinformation hæmmede ikke kun indsatsen for at kontrollere pandemien, men udhulede også offentlighedens tillid til sundhedsinstitutioner og eksperter. Som svar lancerede mange organisationer og regeringer initiativer for at bekæmpe denne tendens. De fokuserede på at oplyse offentligheden om at identificere pålidelige kilder og forstå vigtigheden af ​​evidensbaseret medicin. 

    Forstyrrende påvirkning

    I 2020 førte stigningen i folkesundhedsfejlinformation til en betydelig debat om ytringsfrihed. Nogle amerikanere hævdede, at det er nødvendigt klart at definere, hvem der beslutter, om medicinsk information er vildledende for at forhindre censur og undertrykkelse af ideer. Andre hævdede, at det er vigtigt at pålægge bøder til kilder og personer, der direkte spreder misinformation ved ikke at levere videnskabsunderstøttet indhold i spørgsmål om liv og død.

    I 2022 afslørede en forskningsundersøgelse, at Facebooks algoritme lejlighedsvis anbefalede indhold, der kunne have påvirket brugernes syn på vaccinationer. Denne algoritmiske adfærd rejste bekymringer om sociale mediers rolle i udformningen af ​​folkesundhedsopfattelser. Som følge heraf antyder nogle forskere, at det effektivt kan modvirke denne spredning af misinformation at lede personer mod troværdige offline kilder, såsom sundhedspersonale eller lokale sundhedscentre.

    I 2021 indledte Social Science Research Council, en nonprofitorganisation, The Mercury Project. Dette projekt er fokuseret på at udforske de omfattende indvirkninger af infodemien på forskellige aspekter, såsom sundhed, økonomisk stabilitet og samfundsdynamik i forbindelse med pandemien. The Mercury Project, der er planlagt til færdiggørelse i 2024, har til formål at give kritisk indsigt og data til regeringer over hele verden og hjælpe med at formulere effektive politikker til bekæmpelse af fremtidige infodemier.

    Implikationer for medicinsk des/misinformation

    Bredere konsekvenser for medicinsk des/misinformation kan omfatte:

    • Regeringer, der pålægger bøder på sociale medieplatforme og organisationer, der bevidst spreder misinformation.
    • Mere sårbare samfund er målrettet af useriøse nationalstater og aktivistgrupper med medicinsk des/misinformation.
    • Brugen af ​​kunstig intelligens systemer til at sprede (samt modvirke) dis/misinformation på sociale medier.
    • Infodemier bliver mere almindelige, efterhånden som flere mennesker bruger sociale medier som deres primære kilde til nyheder og information.
    • Sundhedsorganisationer bruger målrettede informationskampagner til at fokusere på grupper, der er mest sårbare over for desinformation, såsom ældre og børn.
    • Sundhedsudbydere tilpasser deres kommunikationsstrategier til at inkludere undervisning i digitale færdigheder, hvilket reducerer patienters modtagelighed for medicinsk desinformation.
    • Forsikringsselskaber ændrer dækningspolitikker for at imødegå konsekvenserne af misinformationsdrevne helbredsbeslutninger, hvilket påvirker både præmier og dækningsvilkår.
    • Farmaceutiske virksomheder øger gennemsigtigheden i lægemiddeludvikling og kliniske forsøg med det formål at opbygge offentlig tillid og bekæmpe misinformation.

    Spørgsmål at overveje

    • Hvor fik du dine oplysninger fra under pandemien?
    • Hvordan sikrer du, at de medicinske oplysninger, du modtager, er sande?
    • Hvordan kan regeringer og sundhedsinstitutioner ellers forhindre medicinsk des/misinformation?

    Indsigtsreferencer

    Følgende populære og institutionelle links blev refereret til denne indsigt:

    National Library of Medicine Konfrontation med misinformation om sundhed