Tvunget forældelse: Er praksis med at gøre ting brudbare endelig ved at nå bristepunktet?

BILLEDKREDIT:
Image credit
iStock

Tvunget forældelse: Er praksis med at gøre ting brudbare endelig ved at nå bristepunktet?

Tvunget forældelse: Er praksis med at gøre ting brudbare endelig ved at nå bristepunktet?

Underoverskriftstekst
Tvungen forældelse har gjort produktionsvirksomheder rige ved at skabe produkter med kort levetid, men presset fra forbrugerrettighedsgrupper stiger.
    • Forfatter:
    • Forfatter navn
      Quantumrun Foresight
    • November 1, 2021

    Tvungen forældelse, hvor produkter er designet til at blive forældede eller ikke-funktionelle, medfører betydelige økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Som reaktion på omkostningerne og det spild, som denne praksis skaber, skubber interessenter lige fra forbrugere til regeringer tilbage, hvilket foranlediger reguleringsændringer såsom "retten til at reparere" love. Sådanne dynamikker påvirker også markedskonkurrencen, samfundsadfærd og forventninger med konsekvenser, der strækker sig fra arbejdsmarkedsskift til teknologisk innovationstempo.

    Tvunget forældelseskontekst

    Konceptet med tvungen forældelse, hvor produktionsvirksomheder med vilje designer deres produkter til at blive ufunktionelle eller forældede efter en bestemt periode, har udløst betydelig debat og kontrovers. Observatører har især kritiseret denne tilgang for at begrænse forbrugernes kapacitet til at reparere deres ejendele, hovedsagelig fordi udskiftningskomponenter ofte er uhyrligt prissatte eller svære at finde. For eksempel idømte den franske regering i 2020 Apple en bøde på 27.3 millioner USD for bevidst at bremse ældre iPhone-modeller gennem softwareopdateringer, en praksis kendt som "throttling". Denne sag understreger ikke kun udbredelsen af ​​planlagt forældelse, men demonstrerer også en øget reguleringskontrol og forbrugernes tilbageslag.

    Konsekvenserne af storskalaproduktion strækker sig ud over forbrugernes frustrationer, hvilket giver betydelige miljøproblemer. Især FN (FN) har afsløret, at der i løbet af de seneste fem år har været en stigning på 21 procent i elektronisk affald (e-affald) fra kasserede teknologiprodukter på lossepladser. Derudover bliver kun 17.4 procent af dette affald indsamlet og genanvendt. 

    Den stigende popularitet af Right to Repair-bevægelsen sætter en vis kontrol tilbage i forbrugernes hænder. Fra og med 2021 kræver EU, at apparatproducenter leverer reservedele i op til 10 år. I Frankrig skal virksomheder fra januar 2021 nu sætte "reparerbarhed"-rangeringsmærker på deres smartphones og bærbare computere. Derudover blev den medlemsfinansierede brancheforening, Digital Right to Repair Coalition, dannet i 2013 for at lobbye for lovgivning, der tilskynder til reparationer, der ikke kun til de sædvanlige teknologiprodukter, men også til wearables til sundhedspleje såsom pacemakere og høreapparater.

    Forstyrrende påvirkning

    For forbrugere kan tvungen forældelse betydeligt øge levetidsomkostningerne for produkter, da de ofte skal erstatte varer, der med vilje er designet til at fejle eller blive forældede. Derudover underminerer det skabelsen af ​​et robust brugtmarked, hvor forbrugerne ellers kunne spare penge ved at købe brugte varer, der bevarer deres funktionelle nytte. Som eksempel kan du overveje smartphone-markedet, hvor årlige modelopdateringer og bevidst nedsættelse af ældre enheder ofte tvinger forbrugerne til at opgradere. 

    På en bredere skala påvirker tvungen forældelse udviklingen af ​​industrier og konkurrence. Selvom det driver kontinuerlig innovation og økonomisk vækst, skaber det også en magtubalance til fordel for store virksomheder, der kan investere i konstant produktudvikling. Mindre virksomheder kan have svært ved at konkurrere, hvis de ikke kan holde trit med produktets livscyklus. For eksempel udgiver Apple og Samsung nye modeller af deres enheder hvert år. Mindre virksomheder uden ressourcer til at følge en så hurtig udvikling og udgivelsescyklus kan måske kæmpe for at bevare deres markedsandel.

    Endelig, mens den politiske reaktion har været noget fragmenteret, er der en voksende tendens i retning af at etablere love om "ret til at reparere", som pålægger producenter at gøre deres produkter mere reparerbare og levere reservedele i en længere periode. Et bemærkelsesværdigt fremskridt i denne henseende skete i 2021, da Den Europæiske Union (EU) implementerede en række love om ret til reparation under den europæiske grønne pagt med det formål at fremme bæredygtighed. Denne lovgivningsramme tvinger producenter til at designe produkter, der er nemmere at reparere, genbruge og genbruge.

    Ansøgninger om tvungen forældelse 

    Nogle brancher, der kan blive påvirket af den tvungne forældelse, omfatter:

    • Reparationsværksteder oplever øget efterspørgsel i takt med, at der vedtages mere reparationsvenlig lovgivning.
    • Forbrugere udvikler en affaldskultur, der bidrager til en stigning i materialistiske værdier og forbrugsdrevet livsstil.
    • Offentligheden oplever et fald i tilliden til store virksomheder, hvilket potentielt kan føre til forbrugeraktivisme og boykot, da de kræver større produktholdbarhed og gennemsigtighed i produktlivscyklusser.
    • Et skift i arbejdsmarkedets efterspørgsel, da industrier, der fokuserer på produktreparation og -vedligeholdelse, kan se mere forretning. Men job inden for produktudvikling og innovation kan stadig opleve eksponentiel vækst.
    • Øget digitale kløft, især i udviklingslande, hvor borgerne måske ikke har ressourcerne til løbende at opdatere deres enheder. 
    • Teknologiske fremskridt, der fokuserer mere på trinvise ændringer frem for revolutionerende eller banebrydende innovationer, da virksomheder måske prioriterer frigivelsen af ​​nye modeller frem for væsentlig, transformativ forskning og udvikling.
    • Regeringer, der oplever pres for at udvikle og håndhæve politikker, der balancerer forbrugerrettigheder, bæredygtighed og økonomisk vækst, hvilket fører til øget lovgivningsmæssig handling og reguleringsmæssigt tilsyn med produktlivscyklusser og fremstillingspraksis.
    • Et større skub i retning af at udvikle og implementere principper for cirkulær økonomi, med øget fokus på produktets levetid, genanvendelighed og reparationsevne, hvilket fører til potentiel industritransformation og mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

    Spørgsmål at kommentere på

    • Hvor længe holder dine tekniske gadgets eller apparater? Har du bemærket en forskel mellem produkter, du har købt i tidligere årtier sammenlignet med de seneste?
    • Ville du være interesseret i at reparere varer i stedet for blot at købe nye? Hvorfor eller hvorfor ikke?

    Indsigtsreferencer

    Følgende populære og institutionelle links blev refereret til denne indsigt: