Videnskaben bag sult

Videnskaben bag sult, lyst og overvægt 

Verden ser ud til at stå ved en paradoksal korsvej i spørgsmålet om sult. På den ene side står næsten 800 millioner mennesker eller hele 10 % af verdens befolkning over for alvorlig sult og underernæring. De er sultne, men har lidt eller ingen mad at spise. På den anden side er næsten 2.1 milliarder mennesker fede eller overvægtige. Det betyder, at når de er sultne, har de for meget at spise. Begge ender af pinden lider af den uimodståelige sultstimulus i modsatte dimensioner. Man trives med overfodring som følge af overskud. Den anden gruppe vælter sig i smertefuld mangel.  

Det ser da ud til, at verdens sultproblem ville være løst, måske tvivlsomt, hvis vi alle kunne overvinde sulten efter mad. En vidunderpille eller trylleformel kan blive opfundet i fremtiden, som kan håndtere sultens udfordring én gang for alle. Det vil give et dobbelt dødsstød til den lukrative vægttabsindustri.  

Men så melder spørgsmålet sig: Er dette et realistisk ønske eller er det et dåres paradis? Før vi ankommer til den utopiske destination, vil det være meget lærerigt og gavnligt først at få en dybere forståelse af videnskaben og sultens psykologi.  

Ordbogen definerer sult som et tvingende behov for mad eller den smertefulde fornemmelse og tilstand af svaghed forårsaget af behovet for mad. Den uimodståelige trang til mad er en af ​​fællesnævnerne for hele menneskeslægten såvel som dyreriget.  

Rig eller fattig, konge eller tjener, stærk eller svag, trist eller glad, stor eller lille, vi bliver alle sultne, om vi kan lide det eller ej. Sult er en standardposition i menneskekroppens mekanisme og er så normal, at vi næsten aldrig spørger, hvorfor vi bliver sultne. Folk sætter næppe spørgsmålstegn ved årsagen og psykologien bag sult.  

Videnskaben søger efter svar 

Heldigvis kommer videnskaben tættere på en mere fuldstændig forståelse af mekanismerne bag sult.  

Den instinktive sult efter mad for at give vores krop næring til grundlæggende overlevelse er kendt som homøostatisk sult, og den drives af samtidige signaler. Når vores energiniveau er ved at være lavt, kropshormoner udløses og niveauet af ghrelin, et bestemt sulthormon begynder at stige. Det skaber til gengæld en fysiologisk fornemmelse, der driver den hektiske søgen efter mad. Det begynder automatisk at falde, så snart spisningen begynder, og der sendes et andet sæt signaler til hjernen, der fjerner sultkvalerne.   

Sultekampen er så både mental og fysisk. Sult og trang drives frem af krop og sind. Signalerne kommer alle inde fra os og er ikke betinget af tilstedeværelsen af ​​mad eller andre tiltalende ydre stimuli. Vores hjerne er så kontroltårnet i sultkæden, ikke vores underliv eller smagsløg. Hypothalamus er den del af hjernevævet, der stimulerer os til at søge efter føde. Det kan hurtigt fortolke signalerne, der strømmer fra de specielle celler, der beklæder tyndtarmen og maven, når deres indhold er lavt. 

Et andet vigtigt sultsignal er vores niveau af blodsukker. Insulin og glukagon er hormoner, der opbygges i bugspytkirtlen og hjælper med at bevare blodsukkerniveauet. Stærke signaler eller alarmelge er forbundet til hypothalamus i hjernen, når sult fratager kroppen vital energi.  

Efter at have spist stiger blodsukkerniveauet, og hypothalamus opfanger signalerne og sætter skiltning op, der indikerer fuld. Selv når vores kroppe sender disse stærke sultsignaler, kan vores kroppe vælge at ignorere dem. Det er her medicin, videnskab og nogle gange uortodokse sundhedsprogrammer forsøger at indskyde disse signaler og forstyrre kommunikationsstrømmen mellem kroppen og hjernen, alt for at maskere sultsignalerne eller forstørre dem alt efter tilfældet. 

Denne kontrolfaktor og evne til at forvirre sulthormonerne spiller en nøglerolle i kampen mod fedme, som Verdenssundhedsorganisationen har klassificeret som en global sundhedsepidemi. En nylig offentliggjort Lancet-undersøgelse afslørede, at over to milliarder mennesker i verden nu er overvægtige eller fede. 

På verdensplan er fedme mere end fordoblet siden 1980. I 2014 var over 41 millioner børn fede, mens opsigtsvækkende 39 % af hele verdens voksne befolkning var overvægtige. I modsætning til almindelige antagelser dør flere mennesker rundt om i verden mere af fedme end underernæring og undervægt. Ifølge WHO er hovedårsagen til fedme simpelthen det livsstilsinducerede overforbrug af kalorier og energitætte fødevarer, uforholdsmæssigt afbalanceret mod faldende fysiske aktiviteter og øvelser. 

Dr. Christopher Murray, direktør for IHME og medstifter af undersøgelsen Global Burden of Disease (GBD), afslørede, at "fedme er et problem, der påvirker mennesker i alle aldre og indkomster overalt. I de sidste tre årtier har ikke ét land opnået succes med at reducere fedme." Han opfordrede til, at der hurtigt tages skridt til at løse denne folkesundhedskrise.