Forsvar og dyrk: Tricket til at dyrke mere mad

Forsvar og dyrk: Tricket til at dyrke mere mad
BILLEDKREDIT: Afgrøder

Forsvar og dyrk: Tricket til at dyrke mere mad

    • Forfatter Navn
      Aline-Mwezi Niyonsenga
    • Forfatter Twitter Handle
      @aniyonsenga

    Fuld historie (brug KUN knappen 'Indsæt fra Word' for sikkert at kopiere og indsætte tekst fra et Word-dokument)

    Vores voksende befolkning er ingen spøg. Ifølge Bill Gates, globale befolkninger forventes at nå 9 milliarder i år 2050. For at kunne fortsætte med at brødføde 9 milliarder mennesker skal fødevareproduktionen stige med 70-100 %. Landmænd planter allerede deres afgrøder tæt for at producere mere mad, men tæt plantede afgrøder tiltrækker stadig problemer. 

    Hvornår skal man vokse, hvornår man skal forsvare 

    Planter har en begrænset mængde energi at bruge på én gang; de kan vokse eller forsvare sig selv, men de er ikke i stand til at gøre begge dele samtidigt. Under ideelle forhold vil en plante vokse med en optimal hastighed; men når de er stressede af tørke, sygdom eller insekter, reagerer planterne defensivt, enten bremse eller stoppe væksten helt. Når de skal vokse hurtigt, som når de konkurrerer med naboplanter om lys (en skyggeundgåelsesreaktion), dropper de deres forsvar for at bruge al deres energi på vækstproduktion. Men selvom de vokser hurtigt, bliver tæt plantede afgrøder mere sårbare over for skadedyr. 
     

    Et team af forskere ved Michigan State University har for nylig fundet en vej uden om afvejningen mellem vækst og forsvar. For nylig udgivet i Nature Communications, forklarer holdet, hvordan man genetisk modificerer en plante, så den fortsætter med at vokse, mens den forsvarer sig mod ydre kræfter. Holdet af videnskabsmænd erfarede, at plantens forsvarshormonrepressor og lysreceptor kunne hæmmes i plantens reaktionsveje. 
     

    Forskerholdet arbejdede med Arabidopsis-planten (beslægtet med sennep), men deres metode kan anvendes på alle planter. Professor Gregg Howe, en biokemiker og molekylærbiolog med MSU Foundation, ledede undersøgelsen og forklarede, at "hormon- og lysresponsvejene [der blev] ændret er i alle de større afgrøder."