Bæredygtige skibe: En vej til emissionsfri international skibsfart

• Forfatter:
• Forfatter navn

  Quantumrun Foresight
• Marts 24, 2022

Oversigt over indsigt

Den Internationale Søfartsorganisation (IMO)'s forpligtelse til at reducere drivhusgasemissioner fra skibe inden 2050 styrer industrien mod en renere fremtid. Dette skift involverer udvikling af bæredygtige skibe, udforskning af vedvarende energikilder som vind og sol og implementering af regler for at reducere skadelige emissioner som NOx og SOx. De langsigtede konsekvenser af disse ændringer omfatter transformationer inden for skibsbygning, transportinfrastruktur, global handelsdynamik, politiske alliancer og offentlig bevidsthed.

Kontekst for bæredygtige skibe

I 2018 forpligtede FN-organet IMO sig til at reducere udledningen af ​​drivhusgasser fra skibe med omkring 50 procent inden 2050. Det primære formål med IMO er at udvikle og vedligeholde en omfattende reguleringsramme for international skibsfart. Dette skridt kan medføre, at bæredygtighedsmisligholdere bliver mødt med store bøder, øgede gebyrer og mindre gunstige finansieringsmuligheder. Alternativt kan investorer i bæredygtige skibe drage fordel af bæredygtige finansieringsinitiativer.

I øjeblikket er de fleste skibe drevet af fossilt brændstof, som resulterer i udledning af drivhusgasser. Det nuværende paradigme vil ændre sig, efterhånden som IMO har udviklet den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL), en vigtig konvention til at forhindre forurening fra skibe gennem bygning af bæredygtige skibe. MARPOL dækker forebyggelse af luftforurening fra skibe, og giver industriens deltagere mandat til enten at investere i scrubbere eller skifte til brændstof, der opfylder kravene.

Skiftet mod bæredygtig skibsfart er ikke kun et lovkrav, men et svar på det globale behov for at reducere skadelige emissioner. Ved at håndhæve disse regler opmuntrer IMO skibsfartsindustrien til at udforske alternative energikilder og teknologier. Virksomheder, der tilpasser sig disse ændringer, kan finde sig selv i en gunstig position, mens de, der undlader at overholde, kan stå over for udfordringer. 

Forstyrrende påvirkning

Den internationale skibsfartsindustri, som er ansvarlig for transporten af ​​mere end 80 procent af verdenshandlen, bidrager kun med 2 procent af de globale kuldioxidemissioner. Industrien udleder dog aerosoler, nitrogenoxider (NOx) og svovloxider (SOx) til luften og fartøjers udledninger i havet, hvilket resulterer i luftforurening og havskader. Desuden er de fleste handelsskibe lavet af tungt stål i stedet for lettere aluminium og generer ikke energibesparende tiltag, såsom spildvarmegenvinding eller lavfriktionsbelægning af skrog.

Bæredygtige skibe er bygget på vedvarende energi som vind, sol og batterier. Mens bæredygtige skibe måske ikke træder i fuld kraft før 2030, kan mere slanke skibsdesign reducere brændstofforbruget. For eksempel rapporterede International Transportation Forum (ITF), at hvis de nuværende kendte vedvarende energiteknologier bliver implementeret, kan skibsfartsindustrien opnå tæt på 95 procent dekarbonisering i 2035.

Den Europæiske Union (EU) har længe været en fortaler for bæredygtig international skibsfart. For eksempel vedtog EU i 2013 skibsophugningsforordningen om sikker og forsvarlig skibsophugning. Også i 2015 vedtog EU forordning (EU) 2015/757 om overvågning, rapportering og verifikation (EU MRV) af kuldioxidemissioner fra søtransport. 

Konsekvenser af bæredygtige skibe

Bredere implikationer af bæredygtige skibe kan omfatte:

• Udviklingen af ​​nye designs i skibsbygningsindustrien, da designere søger at udforske måder at bygge højeffektive bæredygtige skibe på, hvilket fører til et skift i industristandarder og praksis.
• Den øgede brug af havbaseret transport til offentlig transport og kommerciel skibsfart, når dens lavere kulstofprofil er opnået i de kommende årtier, hvilket fører til en transformation af transportinfrastruktur og byplanlægning.
• Vedtagelsen af ​​strengere emissions- og forureningsstandarder for havfartøjer i 2030'erne, da forskellige industrier skubber til vedtagelsen af ​​grønne fartøjer, hvilket fører til en mere reguleret og miljømæssig ansvarlig maritim industri.
• Et skift i efterspørgslen efter arbejdskraft inden for skibsfartsindustrien mod mere specialiserede roller inden for bæredygtig teknologi og teknik, hvilket fører til nye karrieremuligheder og potentielle udfordringer inden for omskoling af arbejdsstyrken.
• Den potentielle stigning i omkostninger forbundet med overholdelse af nye miljøregler, hvilket fører til ændringer i prisstrategier og potentielle indvirkninger på den globale handelsdynamik.
• Fremkomsten af ​​nye politiske alliancer og konflikter om håndhævelse og overholdelse af internationale maritime regler, hvilket fører til potentielle skift i global regeringsførelse og diplomati.
• Et større fokus på uddannelse og offentlig bevidsthed om bæredygtig skibspraksis, hvilket fører til et mere informeret og engageret borgerskab, der kan påvirke forbrugeradfærd og politiske beslutninger.
• Potentialet for kystsamfund til at opleve forbedret luftkvalitet og sundhedsmæssige fordele som følge af reducerede NOx- og SOx-emissioner.

Spørgsmål at overveje

• Tror du, at omkostningerne ved at fremstille og drive bæredygtige skibe vil være mindre eller større end for konventionelle skibe?
• Tror du, at effektiviteten af ​​bæredygtige skibe, hvad angår energiforbrug, vil være mindre eller højere end konventionelle skibe?